Berlingske den 20. marts 2019
Han var sur, den unge mand, der opdagede, at et billede af ham var blevet brugt til at illustrere en artikel i det amerikanske tidsskrift MIT Technology Review.
Artiklen bar overskriften »The Hipster Effect: When Anticonformist All Look the Same« og var en slags videnskabelig påvisning af, at de valg, som hipstere traf for at understrege deres individualitet, paradoksalt nok førte til, at de ikke var til at skelne fra hinanden.
Det, mente den unge fyr, var groft krænkende. Både påstanden om at være én af mange og brugen af billedet til at illustrere tendensen.
Man kan sige, at det bare er endnu en historie om, hvor opsat man i vores tid er på at skille sig ud, være noget særligt og ikke bare være, som folk er flest.
Unikhed giver identitet, mens det alment menneskelige opleves som undertrykkende og gennemgående ses, som noget hvide, heteroseksuelle middelklassemænd har fundet på og derfor som noget, man skal frigøre sig fra.
Tidligere var bestræbelsen ellers, at man ville gøre op med det, der adskilte. Kulturelt, økonomisk eller magtmæssigt. Derfor fik vi demokrati, borgerrettighedsbevægelser og stærke sociale strømninger, der ikke ledte til lighed i det endelige resultat, men som hævdede en lighed i udgangspunktet.
Slut med forskelsbehandlingen. Alle skulle have en chance.
Rengøringskonens søn skulle kunne blive forsker, kvinden skulle stilles lige med manden, og undertrykte folk i andre lande skulle have samme rettigheder, som dem man i strid med kirke og gamle magtbastioner havde kæmpet sig til i Vesten.
Det var dengang. Nu er den absolut stærkeste tidsmarkør, at man for alt i verden vil det specielle. Grundtvigs snusfornuftige betragtning - »Menneske først og kristen så« - høster ikke mange likes.
Nu vil vi ses som nogle, der primært tilhører, ikke menneskeheden, men forskellige delmængder af samme. Kvinde, transkønnet, flygtning, dansker, muslim, sort, handicappet, lesbisk, og hvad der nu ellers kan produceres af identitetsgivende og særrettighedskrævende gruppetilhørsforhold. Den opbyggelige tanke om, at vi først og sidst er mennesker, er forsvundet, og det er ikke opmuntrende.
For uden en klar fornemmelse af det alment menneskelige bliver det nemlig svært at etablere samfund og fællesskaber, der rækker ud over de stadigt mindre og stadigt mere krænkelsesparate subkulturer.
I historien om den vrede, unge hipster, som The Times bragte 11. marts, var manden opbragt over at blive udhængt som almindelig.
Komisk nok viste det sig imidlertid, at han tog fejl. En nærmere undersøgelse viste, at det slet ikke var ham, der var på billedet. Men han skal være tilgivet. Hipstere ligner faktisk hinanden som to kopper café latte. Mennesker har gennemgående meget mere til fælles, end identitetshysteriet vil være ved.
Heldigvis.