Politiken den 25. november 2023
”Den hvide races nye morgenrøde
Vil åbenbare sig på jorden
Først når denne race af de bedste mennesker
Opfatter materie-sindet
som beskæmmende, fordi det opløser
Det sande menneskevæsens bevidsthed.”
Digt af Rudolf Steiner
(Wahlsruftworte, 2. Folge, Dornach, NachlassVerwaltung,1953. Gengivet fra steinerkritik.dk).
I et forsøg på komme fri af sit image som træmand smed den nyvalgte formand, Troels Lund Poulsen, et trumfkort fra talerstolen på Venstres landsmøde. Hans datter gik nemlig i en Rudolf Steiner-skovbørnehave, oplyste han og supplerede: ”Og det er endda en vegetarbørnehave.”
Salen lo og klappede, som om den aldrig havde hørt noget så festligt.
Troels Lund Poulsen er ikke alene om at vælge Rudolf Steiner-pædagogikken til sine børn. Det sker i middelklasse-familier overalt i landet og øjensynlig helt på tværs af det politiske spektrum.
For forældre med hang til venstreorienterede dagsordner er det formentlig det friskbagte brød, den biodynamiske tankegang og al trælegetøjet, der gør udfaldet, mens mere borgerligt sindede kan tænkes at være tiltalt af Steiner-pædagogikkens optagethed af individet.
I magasinet Børn og unge nr. 3, 2013 lyder buddet: ”Steinerinstitutionernes fokus på det kunstneriske og skabende tiltaler mange forældre i en tid, hvor pædagogikken har svære kår, fordi alt gøres op i tal, tabeller og faglighed.”
Artiklens forfatter, Mikkel Prydz, stiller imidlertid også det relevante spørgsmål. ”Kan man kalde det for ægte, fri kreativitet, når både musik, rytmik og billedkunst bevæger sig inden for et fastlagt formsprog, som børnene gradvist lærer at beherske?”
Spørgsmålet bliver ikke besvaret.
I institutionerne mødes børnene med venlig opmærksomhed, der er sundt slik og udendørsaktiviteter året rundt, og der er en erklæret stræben efter ånd og skønhed. Svært at være imod, hvis ikke det var fordi, man sendte sine børn durk i favnen på en religiøs sekt rundet af okkultisme, clairvoyance og racisme.
I Danmark er der 59 Steiner-institutioner for de mindste, 16 egentlige Steiner-skoler, heraf nogle med mulighed for at fortsætte helt op til 12. klassetrin og hertil to lærerseminarier. På verdensplan findes der over 1800 børnehaver og langt mere end 1000 skoler.
Mens holdningerne til den danske folkeskole er mange, og skepsissen over for eksempelvis muslimske friskolers forhold til vestlige værdier eller Tvind-dynastiets fornemmelse for verdensrevolution og underslæb er massiv, så flyver Rudolf Steiner-imperiet diskret under radaren.
Der er ellers ganske meget at dvæle ved.
Ø-pædagogik
Steiner-skolerne er fuldt og helt et resultat af grundlæggeren Rudolf Steiners lære. En lære, der ikke har gennemgået nogen nævneværdig udvikling, siden den første skole slog dørene op i 1919 i Stuttgart. Der erklærede en rørstrømsk Steiner ved åbningen, at der var tale om en “planteskole for alt godt, alt smukt og alt sandt”.
Og det har ligesom været mantraet lige siden. Var man i tvivl, kunne man finde sandheden her, og så skulle der i øvrigt stås vagt om den.
Internt i bevægelsen har den manglende kritiske virksomhed altid været et vilkår. Man går ganske enkelt ikke i rette med mesterens ord, uanset hvor vanvittige de måtte være. Allerhøjst kan man nedtone de mere bizarre passager, mens man som udgangspunkt nidkært forsvarer alt, hvad der er overleveret.
Af samme grund har eksterne kritikere beskrevet Steiners tænkning som ”ø-pædagogik”, der er løsrevet fra udviklingen i det omkringliggende samfund. Der tages med andre ord ikke de fjerneste hensyn til de forandringer, verden har gennemgået de seneste godt hundrede år.
Blandt tilhængerne bliver Steiner anset for at være et universalgeni på linje med Goethe, og takket være hans klarsyn, er der ifølge dem faktisk heller ikke noget at komme efter, for det med klarsynet skal tages helt bogstaveligt.
Rudolf Steiner gav sine indsigter navnet ”Antroposofi” og hævdede, at det var en videnskab, skønt der helt indlysende er tale om en religiøs sekt med alt, hvad dertil hører af gudedyrkelse, åbenbaringer og ejendommelige ræsonnementer. Noget, der jævnligt har bragt Steiner-bevægelsen på kollisionskurs med mere etablerede indsigter.
For eksempel blev venstrehåndethed af Steiner anset for uønsket og derfor noget, der burde rettes op på. Faculty Meetings with Rudolf Steiner (Anthroposophic Press, 1998), p. 345.
På samme måde kom det i 2008 frem, at en Steiner-skole brugte elevernes mælketænder til at vurdere, om børnene var skoleegnet. Jeppe Flummer, sekretær ved sammenslutningen af frie Rudolf Steiner skoler i Danmark forklarede dengang til Avisen.dk, hvad meningen var: ”Der er forskellige aldre i et barns liv. Rudolf Steiner pegede på, at de kræfter som barnet bruger på at vokse og lære at gå, bliver til læringskræfter, når barnet går over i en anden alder. En del af kræfterne bliver frigjort til at lære, og et ydre udtryk for at det har fundet sted, er tandskiftet.”
Professor ved DPU, Niels Egelund, var ikke overbevist. ”Det er noget religiøst pjat,” udtalte han dengang. ”Og det er en for ensidig og primitiv vurderingsmåde.”
Filosofisk kunne man måske sige, at der nok var en tilfældig sammenhæng mellem de tabte mælketænder og skoleparathed, men jo bestemt ingen nødvendig sammenhæng, men det var altså ikke sådan, Steiner så på det.
I 2013 talte Weekendavisen med flere tidligere elever på Steiner-seminariet i Charlottenlund. Også de tegnede et billede af et sekterisk miljø, ”hvor pædagoger får besked om at nedtone de okkulte elementer i Antroposofien over for forældre i børnehaver og vuggestuer. Hvor man i faget Reinkarnation får at vide, at børns indlæringsvanskeligheder og handicap kan spores tilbage til problemer i foregående liv. Hvor børn deles op i ’temperamenter’, der svarer til kropsvæsker og himmellegemer.”
Clairvoyance og oversanselig erkendelse
Rudolf Steiner hævede, at mennesket indtog en særlig ophøjet plads blandt alt levende, hvilket også forklarer navnet ”Antroposofi” (Græsk for ”menneske” og ”klogskab”).
Mennesket er altings åndelige højdepunkt. Det som alt skabt kredser omkring, hvilket han eksemplificerede ved at gøre opmærksom på, at en hund ikke kan huske, højst finde en vag glæde ved ens selskab, varmen fra en solstråle eller smagen af et saftigt kødben.
Steiner gjorde ikke noget for at bevise påstanden, som jo også er forkert. Mange dyr husker glimrende, hunde ikke mindst, og det kan næppe siges at være andet end en religiøs påstand at hævde, at mennesket er universets centrum – ikke en videnskabelig sandhed.
Ifølge Antroposofien kan menneskets væsen gøres til genstand for udforskning gennem udvikling af oversanselige erkendelsesorganer, der ”vil føre det åndelige i mennesket til det åndelige i verdensaltet" (jf. lex.dk).
Ligeledes ifølge antroposofisk opfattelse består menneskets væsen af legeme, sjæl og ånd; gentagne jordeliv (reinkarnation og karma) betragtes som en realitet, og kristendommen tillægges en central betydning i historien (jf. lex.dk).
Vigtig for Antroposofien er den såkaldte ”æter”, der angiveligt er til stede i hele universet og i alle levende væsener som sådan en slags livsenergi.
Tanken stammer fra antikkens Grækenland, hvor æter blev anset for “det femte element”. Steiner mente, at den usynlige æter var nødvendig for at opretholde liv i planter og dyr, og at den var afgørende for menneskets åndelige udvikling.
Steiner talte også om varmeæter, lysæter, lydæter og kemisk æter, som alle skulle have forskellige egenskaber og påvirkninger på den fysiske verden (jf. historienet.dk).
Samlet for de forskellige forestillinger er, at der er præcis lige så lidt belæg for dem, som for Steiners insisteren på, at han allerede som ni-årig var clairvoyant.
Clairvoyance kan man måske teoretisk ikke definitivt afvise, men man kan fastslå, at ingen nogensinde, noget sted har kunnet dokumentere, at det faktisk er sket.
Når Rudolf Steiner igen og igen insisterede på, at han var clairvoyant, må man derfor konstatere, at han højst sandsynlig var fuld af løgn. Ikke desto mindre er det netop hans påståede åbenbaringer, der udgør selve fundamentet i Antroposofien, bevægelsens idégrundlag, hvis mest oplagte parallel er Scientologys ”Dianetik” sammen med andre skrifter af stifteren, Ron Hubbard.
Vacciner
Steiner ville gerne iklæde sig videnskabens autoritet, men forstod sig ikke på videnskab og opererede med et sandhedsbegreb, der var alt andet end videnskabeligt.
For eksempel var han ingen stor tilhænger af vacciner, hvilket hans nutidige arvtagere har taget til sig. I Kristelig Dagblad (2.2.15) kunne man læse om en undersøgelse foretaget af europæiske sundhedsmyndigheder i 2013. Den viste, at ”tilbøjeligheden til at fravælge vaccine er størst hos ortodokst religiøse, hos grupper af migranter og i alternative eller antroposofiske (Rudolf Steiner-bevægelsen) kredse.”
Under coronaen kom det især i Tyskland til en heftig debat, der fokuserede på netop Steiner-institutionernes vaccine-modstand. Sociologen Oliver Nachtwey, refereredes i den forbindelse i Information (19.11.21) for at sige, at ”det antroposofiske tankesæt spiller ’en ret vigtig rolle’ for vaccineskepsissen.”
Steiner-bevægelsen har afvist, at det var en holdning, man delte, selvom det for enhver, der under nedlukningen fulgte kommentarsporene på de sociale medier, ikke var vanskeligt at finde hårdnakkede vaccineskeptikere, der netop identificerede sig som Steiner-tilhængere.
Spørgsmålet er, hvad der er mest dækkende for Rudolf Steiner-bevægelsens syn på vacciner? Skepsis eller tilslutning?
Svaret er væsentligt, for det siger noget om bevægelsens forhold til etableret videnskabelighed og dermed, hvad det er for nogle rammer, der i øvrigt bliver lagt ned over den undervisning, der tilbydes de børn, der går i skolerne.
Racisme
Mere entydigt end holdningen til vacciner var Rudolf Steiners syn på racer. En dimension bevægelsen i dag gør meget lidt for at skilte med, hvilket muligvis skyldes, at den på lange stræk var helt sammenfalden med nazismens.
"Den hvide race er fremtiden,” som Steiner noterer i skriftet Vom Leben des Menschen und der Erde. ”Det er den mest åndsopbyggende race.”
Grundlæggende mente han, at hvide har et ”intellektuelt liv”, mens sorte mere er præget af instinkt eller sagt på en anden måde: Hvide er bare mere intelligente.
Desuden mente han, at racer lå indordnet i et hierarki, som dog kunne overskrides, hvis en ikke-hvid for eksempel blev opfostret af hvide, eller hvis man som sort var så heldig at blive genfødt med hvid hud.
Endelig var Steiner overbevist om, at ”Europa altid har været kilden til menneskets udvikling,” sådan som det også fremgår af Vom Leben des Menschen und der Erde.
Steiners format som tænker og fuldblodsracist kommer endvidere til udtryk i følgende citat: ”Hvis lyshårede og blåøjede mennesker uddør, vil den menneskelige race blive stadig dummere. Lyst hår giver rent faktisk intelligens. Hvad lyse mennesker angår, tilføres der mindre næring til deres øjne og hår. I stedet forbliver den i hjernen, hvor den skaber intelligens. De stoffer, som lyse mennesker beholder i hjernen, anvender brun- og sorthårede mennesker til deres øjne og hår.” (Rudolf Steiner, Health and Illness, Vol. 1 (Anthroposophic Press, 1981), s. 85-86).
Jeg vil foreslå, at man læser citatet en ekstra gang og derpå grundigt overvejer, om det virkelig er i et miljø med sådan et refleksionsniveau, at man har lyst til at sende sine børn.
Racismen er ikke bare til stede som en stedvis fortalelse i forfatterskabet, men løber flammende igennem det hele og ind imellem endda illustreret af Steiner selv. Her viser han med ubehjælpsomme tegninger den ønskede bevægelse fra de lavtstående sorte og asiatiske racer frem mod fuldt udfoldet åndelighed hos den højtstående, hvide race.
Helt væk fra pensum er Steiners racelære dog ikke. I Dagens Nyheter (1.6.21) fortæller den tidligere elev på Steiner-skolen i Göteborg, Bobbo Sundgren, at det var noget, han blev undervist i.
Bliver bevægelsen spurgt til kontroversielle Steiner-citater lyder svaret typisk, at flere af udsagnene kan forklares, mens andre bør afvises, uden der dog nogensinde bliver klart, hvilke af udsagnene, der kan forklares og hvilke, der bør afvises.
Dårlig dømmekraft
Lykkeligvis har Rudolf Steiners tænkning ingen gennemslagskraft haft af betydning udenfor sekten selv. Hverken indenfor kunst, filosofi eller pædagogik. Også her deler Steiner skæbne med Scientologys stifter Ron Hubbard, som ligeledes forgudes af sine disciple, men som i andres øjne sjældent når udover det løjerlige.
Sagen er jo også den enkle, at Rudolf Steiner tog fejl på stort set alle områder.
Hans tænkning med dens åbenbaringer fremfor videnskabelighed er at henregne til afdelingen for humbug og overtro. Den vil derfor heller ikke kunne bidrage meningsfyldt til at håndtere en verden, der i modsætning til Steiners ikke har stået stille de seneste hundrede år.
Steiner-skolernes tågesnak og tidsåndsvenlige natursyn kan ellers umiddelbart synes at være dén blide omfavnelse, sårbare børn og deres forældre trænger til i en uoverskuelig verden.
Problemet er bare, at det hverken tjener børnene eller forældrene at blive spist af med okkultisme og syret kosmologisk ammestuesnak, når verden er fuld af virkelige problemer, der skriger på reelle løsninger.
Til slut skal det understreges, at man naturligvis hverken er okkult eller racist, alene fordi man underviser i eller som forældre sender sit barn i en Steiner-institution. Til gengæld siger beslutningen noget om ens almene dømmekraft, hvilket man jo så kan spekulere over i Venstre, der nu har fået en formand, der er Steiner-tilhænger.
Går man selv og overvejer at søge beskæftigelse eller sende sit barn i en Rudolf Steiner-institution, bør man som minimum kaste et blik på de her sites, inden det sker:
https://sites.google.com/site/waldorfwatch/
Livet er kort og dyrebart, og der er ingen garanti for, at man får en chance mere. Det er kun typer som Rudolf Steiner, der lover det, og ham er der ingen rimelig grund til at tro.