Berlingske den 26. juni 2019
Fremtiden tegner lys, hvis man kan lide et stort udvalg, lave priser og sømløse leverancer. Det er det, de digitale handelspladser er garanter for. De hedder sådan noget som Alibaba, eBay og Amazon.
På det netop overståede Folkemøde kunne man høre forbrugernes vagthund, Forbrugerrådet, tale begejstret om de nye aktørers fremmarch.
Man kunne ellers godt lige overveje, om der var nogle mindre festlige sider ved udviklingen. For når den først er realiseret, er den svær at rulle tilbage. En butiksstruktur i ruiner bliver vanskelig at genrejse.
Man kan selvfølgelig også argumentere for, at afviklingen af fysiske butikker allerede startede ved udbredelsen af storcentre, og at det, at handlen nu flytter over på nettet, blot er et naturligt næste skridt.
Man kunne videre argumentere for, at konkurrence altid er godt, og at varer jo ikke skabes for butikkernes skyld, men for forbrugernes, og hvis de foretrækker at få deres indkøb leveret ved hoveddøren eller fra en drone, så skal man ikke insistere på mursten.
Imidlertid kræver det, at der så faktisk er en fri og lige konkurrence. At alle aktører for eksempel betaler den skat, de skal, og overholder de arbejdsforhold, der er gældende. Her formår de nye overnationale giganter imidlertid groft at udnytte deres ansatte og gennemgående at undvige almindelig beskatning, hvorved de bliver en karikatur på traditionelle markedskræfter.
I 2017 betalte Amazon præcis nul dollars i føderal skat i USA, og ud af en omsætning på 161 milliarder kroner i Europa betalte de ifølge Information (21.6.18) 123 millioner kroner i skat i 2016.
Heller ikke i 2018 faldt der en cent i føderal skat i USA.
Miljømæssigt må man også spørge, om den voldsomme vækst i pakkeforsendelser på tværs af kloden er til gavn for almenvellet, eller om der er en klimaregning, som ikke bliver betalt af dem, der udløser den? Endelig er der noget sært ved en forretning, der pudsigt nok taber på sine netbutikker, fordi den i virkeligheden har sin forretning på digitale services og handel med data. Krydssubstituering kaldes den slags, og det er i andre sammenhænge ulovligt.
Så vi har altså at gøre med en forretningsmodel, der nok er attraktiv, når det handler om pris, udbud og levering, men som for altid vil ændre vores nærmiljø, belaste klimaet og udsætte andre udbydere for en konkurrence, der har vist sig unfair og ulovlig og reelt vil bane vejen for kapitalismens vrangbillede: Monopoler.
Det skal der virkelig mange Margrethe Vestagere til for at få under demokratisk kontrol. De nationale lovgivninger kan ikke magte det, og alt, hvad man har lært om klassiske markedsmekanismer, kan man glemme.
I 2018 blev Amazons grundlægger, JeffBezos, i øvrigt verdens rigeste mand. Nogensinde. Ifølge Forbes var han god for 965 milliarder kroner. På 10 sekunder tjener han det samme som en af hans ansatte tjener på et år.