Weekendavisen den 22.3.24
I Danmark har vi under Friskoleloven 14 Rudolf Steiner-skoler, der tilbyder op til 12 års undervisning. Fundamentet for skolerne er antroposofien, som den østrigske forfatter, pædagog og okkultist Rudolf Steiner udviklede i starten af forrige århundrede baseret på de åbenbaringer, der var strømmet til ham. Disse frit opfundne klarsyn førte til ideer om reinkarnation, spirituel udvikling, biodynamisk landbrug, kunst, gymnastik og et racistisk verdensbillede uden sidestykke i pædagogikkens historie.
»Hvis lyshårede og blåøjede mennesker uddør, vil den menneskelige race blive stadig dummere. (…) De stoffer, som lyse mennesker beholder i hjernen, anvender brun- og sorthårede mennesker til deres øjne og hår,« skrev Steiner.
Den grundlæggende tanke er ifølge hjemmesiden steinerkritik.dk at opdele børn efter fire temperamenter og ellers udforme pædagogikken ud fra en forestilling om reinkarnation. I de første syv år er kun det fysiske legeme inkarneret. Her er barnet ikke klar til at lære begreber som bogstaver og lignende. Det sker først, når æterlegemet inkarnerer i den anden syvårsperiode.
Abstrakt læring kan ikke praktiseres før astrallegemet inkarnerer i den tredje syvårsperiode ved 14-årsalderen. Bliver børnene undervist i noget, de ikke er klar til, kan det forstyrre deres åndelige udvikling og ifølge Steiner føre til fysiske eller psykiske udfordringer og gøre børnene til materialister.
Man skulle tro, at et så pseudovidenskabeligt skolevirke var underlagt en grundig statskontrol, men sådan forholder det sig ikke. Det statslige tilsyn tager udgangspunkt i, som det hedder i et svar fra Undervisningsministeriet, at »kvalitetssikring og regeloverholdelse er et lokalt ansvar, der skal løftes af de enkelte skolers ledelse og bestyrelser og afrapporteres på egne hjemmesider«.
I praksis vælger skolerne selv deres kontrollanter og drager de konklusioner, som man finder passende. Tilsynet fra Styrelsen For Undervisning og Kvalitet er hverken omfattende eller systematisk, men tilrettelægges ud fra tre stilfærdige spor:
For det første enkeltsagstilsyn på baggrund af konkrete henvendelser. For det andet tematiske tilsyn, hvor styrelsen er blevet opmærksom på særligt udfordrede skoler, eller hvis der er et politisk ønske om fokus. Og for det tredje risikobaserede tilsyn, hvor styrelsen generelt screener de frie grundskolers faglige resultater.
En aktindsigt bringer kun få, ret enslydende rapporter frem i lyset. Disse påpeger, at sammenhængen mellem skolernes fastsatte mål og indsatsen for at indfri dem synes uklar. Om Vidar Skolen i Gentofte hedder det, at der »ikke (er, red.) sammenhæng mellem skolens fastsatte mål og skolens udarbejdede undervisningsplaner«.
For Aalborg Steinerskole bliver det påpeget, at »der ikke er sammenhæng mellem skolens fastsatte mål og skolens udarbejdede undervisningsplaner«. Om Rudolf Steiner-Skolen i Odense udtaler styrelsen, »at skolens mål og undervisningsplaner fortsat ikke lever op til kravene i lovgivningen«. Og om Rudolf Steinerskolen Silkeborg hedder det: »Der er ikke sammenhæng mellem skolens fastsatte mål og skolens udarbejdede undervisningsplaner.«
Freja Skolen på Midtsjælland henstilles til, at den »formulerer konkrete og målbare faglige målsætninger, som gør det muligt løbende at evaluere elevens fagfaglige progression, sætte nye mål og revurdere konkrete indsatser«, mens det over for Rudolf Steiner Skolen Kvistgård påpeges, at der »ikke (er, red.) sammenhæng mellem skolens fastsatte mål og skolens udarbejdede undervisningsplaner«.
Vi taler ikke om et weekendkursus i astrologi her. Vi taler om op til 12 års massiv påvirkning af børn i en sekterisk ramme, hvor man bare må håbe det bedste. Det, man til gengæld ved, er, at alle skolerne hviler på Rudolf Steiners antroposofi; at antroposofien er et syret opkog af okkultisme og racisme; og at vi alle betaler 75 procent af skolernes virke uden i noget videre omfang at ane, hvad pengene går til.
I England finder der i disse år et opgør sted med antroposofiens racisme internt i Steiner-bevægelsen, mens tilhængerne herhjemme synes at have dannet vognborg om en lære, der ikke bare er utidssvarende, men helt uforsvarlig.