Frokost-oplæg på Zentropa fredag den 8. marts 2024
Tak for invitation til at sige ”et eller andet”, som Peter så hjælpsomt skrev. Og så ovenikøbet på en kampdag.
En hel åben invitation er vel omtrent den værste form for invitation, der findes, for som alle ved, så er meget frie rammer et helvede for kreativiteten, mens snævre rammer og regulære benspænd gør noget godt.
Det så vi med dogme-filmene, der på sin egen puritanske måde kick-startede dansk film i halvfemserne. Mens man jo næsten kan sige det omvendte om Bille August. Jo flere penge og større frihed, han fik, desto dårligere blev hans film.
Men siden jeg nu ingen rammer har og derfor kan tale om alt, så kan jeg lige så godt tale om noget af det vigtigste, der findes. Noget, der starter krige, får venskaber og ægteskaber til at gå fra hinanden og får selv robuste mennesker til at gå i opløsning nemlig spørgsmålet om, hvad vi med sikkerhed kan vide.
Hvis I synes, det lyder kedeligt, må I gerne lade tankerne flyve. Jeg skal nok sige til, når jeg er ved at være færdig, så jeres tanker kan vende tilbage, og vi i det mindste kan komme ud af lokalet på samme tid.
Men som sagt – sikkerhed. Hvad ved vi med sikkerhed?
Jeg mener, vi TROR jo altid, at vi ved noget. Vi tror, at vores venner holder af os, at vores arbejdsplads betaler løn, at solen står op i morgen, at Barbara Berthelsen er ond – men vi VED det jo sådan set ikke.
Vores venner kan være fulde af svigt, vores firma på vej til konkurs, og solen kan sådan set have stået op for sidste gang. Bare spørg Lars Von Trier. AT Barbara Berthelsen er ond, er sandsynligt, men heller ikke det ved vi med sikkerhed.
Men er der da virkelig ikke noget, vi faktisk ved? Noget, der står mejslet i sten og ikke står til at ændres?
Filosofisk er der i virkeligheden kun tre mulige veje til sikker viden.
a) Tautologier
b) Uendelig regres
c) Åbenbaringer
I en tautologi er det, man vil bevise, indeholdt i selve den sætning, man udsiger. ”Alle ungkarle er ugifte.” ”To plus to er fire.”
Definitionen på en ungkarl er, at vedkommende ikke er gift. Definitionen på tallet 4 er, at det kan deles med 2.
Med en tautologi kommer man ikke til at udtale sig om verden, men alene at bekræfte den viden, der allerede ligger i den sætning, man lancerer.
Man kan også gå en anden vej for nu at slippe ud af den her lukkede form for viden, nemlig ved at henvise til en eller anden autoritet, som man bygger sin argumentation på.
”Jeg har ret, fordi jeg siger det samme som Søren Brostrøm eller Lars Løkke eller Peter Aalbæk.”
Hvor har de så deres viden fra?
Den har de ved at henvise til nogle andre autoriteter, der igen må henvise til nogle andre autoriteter – mennesker, bøger eller undersøgelser – indtil vi har det, man inden for filosofien kalder en ”uendelig regres”. Altså en række af henvisninger, der aldrig slutter.
Det er således en viden, der ser frygtelig autoriseret ud, men det er ikke en viden, der hviler på noget endeligt og fuldstændigt sikkert grundlag. Kun på en uendelig række af fortsatte henvisninger.
En tredje vej til sikker viden er ved åbenbaringer. Altså, jeg har ret, fordi Vorherre har sagt det til mig. Det kan være visheden om, at kvinder er undergivet mænd, at et stykke land tilhører jøder eller muslimer, eller at mennesket står over alt andet levende.
Der er virkelig mange Sandheder derude, der bare ligesom er dumpet ned fra himlen.
For nylig har jeg haft et større slagsmål med den danske Rudolf Steiner-bevægelse. Ikke at jeg har noget personligt i klemme med den. Jeg synes bare, det er en fæl højreradikal sekt – pseudovidenskabelig og okkult. Og det er jeg kommet til at sige.
Officielt er der tale om et privat skolevirke, men et skolevirke, der baserer sig på åbenbaringer, nemlig på de åbenbaringer som grundlæggeren Rudolf Steiner fik, da han sammenstykkede den lære, der går under navnet antroposofi.
Jeg vil godt lige bruge lidt tid på det slagsmål, fordi det er et godt eksempel på, hvad der kan ske, når man insisterer på, at der findes sikker viden.
I slutningen af det 19. århundrede gjorde videnskaben gigantiske fremskridt. Der kom byer og fabrikker og masseproduktion. Der kom maskiner til og transport over store afstande, og der kom medicinske løsninger på sygdomme, der ellers tidligere havde ryddet kontinenter.
Men der kom også en oplevelse af, at det, der før var mystisk, spændende og åndeligt på en måde bare forsvandt, og at den såkaldte Oplysning gjorde jorden til et mindre meningsfyldt sted end den gang, skoven var mørk, og mennesket tog varsler af naturen og i det hele taget så sig langt mere forbundet til det store ukendte.
Som en reaktion på al den her oplysning og af-fortryllelse af verden kom der den ene okkulte bevægelse efter den anden, og som alle havde det til fælles, at man gennem en eller anden oversanselig adgang forsøgte at genfortrylle verden.
En af de mere farverige skikkelser i perioden var Madam Blavatsky, en ukrainsk mystiker, der havde forlæst sig på – men slet ikke forstået – Østens Visdom. Hun var nået frem til den konklusion, at den samme Gud lå bag alle verdens religioner, og for de særligt udvalgte var det muligt at skue ind i den her spirituelle visdom, som hun kaldte for ”teosofi”.
Jødedommen var dog ikke en del heraf, idet jøder blev set som beregnende og materielle og dermed ikke så forfinede som de mere åndelige mennesketyper. Det ariske menneske for eksempel.
Blavatskys bestemmelse af jøderne, som åndløse undermennesker blev, som man måske har gættet – uden videre korrektion løftet ind i nazisternes racelære.
Nå, men det var i den her noget forvirrede tid, at den nyuddannede Rudolf Steiner gik rundt uden rigtig at kunne få luft under vingerne. Hans doktorafhandling havde han bestået med den lavest tænkelige karakter, og ingen etablerede universiteter ønskede at ansætte ham. Men det gjorde Madam Blavatsky.
Rudolf Steiner blev i de følgende 10 år leder af den tyske afdeling af Blavatskys bevægelse, der lå i konkurrence med andre af datidens okkulte bevægelser. På et tidspunkt foreslog Steiners kone nummer to, Marie Steiner – en overbevist nazist – at de lige så godt kunne lave deres egen butik. Så det gjorde de.
Slut med teosofien og al den snak med Gud i centrum. Nu skulle det være mennesket, det europæiske menneske, der skulle stå øverst. Antroposofien blev en realitet, og i 1919 i Stuttgart åbnede den første, stærkt Blavatsky-inspirerede Steinerskole.
Tanken var at dele børn op i fire temperamenter, og ellers udforme pædagogikken ud fra en tanke om reinkarnation.
I de første syv år er kun det fysiske legeme inkarneret. Her er barnet ikke klar til at lære konkrete begreber som bogstaver og lignende. Det sker først, når æterlegemet inkarnerer i den 2. syvårsperiode. Mere abstrakt læring kan ikke praktiseres før astrallegemet inkarnerer i den 3. syvårsperiode ved 14. årsalderen.
Bliver børnene undervist i noget, de endnu ikke er klar til, kan det ifølge Steiner forstyrre deres åndelige udvikling. Det kan stadig ifølge Steiner føre til forskellige fysiske eller psykiske udfordringer og gøre børnene til materialister.
Alt sammen altså ifølge antroposofien, der er et ælte af Blavatskys ævl og Steiners påståede åbenbaringer.
Det er også åbenbaringerne, der får Steiner til at fastslå, at den hvide race er andre racer overlegne, hvorfor han for eksempel må advare imod, at gravide, hvide kvinder læser ”negerromaner”, som han siger: ”Hvis vi giver ... negerromaner til gravide [hvide] kvinder at læse, så vil det ikke engang være nødvendigt for negere at komme til Europa, for at mulatter kan dukke op. Simpelthen gennem de åndelige virkninger af at læse negerromaner, vil et væld af børn blive født i Europa. Børn, som er helt grå, som har mulathår, som ligner mulatter!"
Og hvorfor er han så bekymret på den hvide races vegne? Det forklarer han også, for eksempel på følgende vis: ”Hvis lyshårede og blåøjede mennesker uddør, vil den menneskelige race blive stadig dummere. Lyst hår giver rent faktisk intelligens. Hvad lyse mennesker angår, tilføres der mindre næring til deres øjne og hår. I stedet forbliver den i hjernen, hvor den skaber intelligens. De stoffer, som lyse mennesker beholder i hjernen, anvender brun- og sorthårede mennesker til deres øjne og hår.”
Der er virkelig ikke nået at sige til, at filosoffen Adorno fastslog, at okkultisme er metafysisk for idioter.
Nazisterne var til gengæld superglade for okkultisme, ligesom de gennemgående var enormt glade for Steiner, hans tænkning og hans skoler.
Steiner var altså racist, fordi det var åbenbaret for ham, ligesom han mente at både reinkarnation og clairvoyance var et faktum.
Det kan man grine ad i dag, men det lever og tusinder af danske børn bliver trukket gennem op til tolv års skolegang rundet af den her tænkning. På verdensplan er der langt over tusind Steiner-skoler.
Men det lever kun, fordi det i modsætning til al mulig anden viden, der i dag anses for forældet, ikke har kunnet lade sig forandre. Netop fordi Steiners viden var sikker. Sikker fordi den var åbenbaret for ham og derfor immun over for kritik.
Menneskets historie er ellers ikke andet end én lang rejse gennem antagelser, der har vist sig at være forkerte. Forskellen fra det til Steiner og andre sekter som Steiner-bevægelsen er, at sekter altid opererer med åbenbaringer, og at åbenbaringer i sagens natur ikke er til forhandling.
Steiners sandheder er sikker viden i den forstand, at de kommer direkte fra Vorherre, og så går det naturligvis ikke at plukke ud i dem.
Hvis alle de racistiske indsigter, som Gud har åbenbaret for ham, var forkerte, hvad så med hans syn på Atlantis, som skal genrejses, hans påstand om astrallegemer, clairvoyance og reinkarnation – er det så også forkert? Ja, selv hans idé om, at det at være venstrehåndet er forkert – er den så OGSÅ forkert?
Det svarer Steiner-bevægelsen aldrig nogen sinde klart på. For de har ikke noget svar som rækker udover den lukkede, religiøse selvretfærdighed, de lever i.
Så hvis der er én ting, I skal tage med fra i dag, så er det dette: Sikker viden findes ikke. Vi lever alle i en blævrende suppe af usikkerhed, åndssvage fordomme og forkerte antagelser.
Det skal vi imidlertid ikke være kede af. Det er det, der får os til at tale sammen, for det er nemlig vores bedste chance for at få rede på alt det kaos, vi kalder livet. Det er også derfor, vi laver film, skriver romaner og laver al mulig anden kunst. Ikke for at opnå sikker viden, men for at opnå mindre usikker viden.
Kunst er det modsatte af sikkerhed. Det er undren, tvivl og en mulighed for at vi hele tiden kan se på os selv, hinanden og verden med nye øjne. Og blive klogere sammen.
Det er derfor heller ikke mærkeligt, at kunst i totalitære samfund enten er den rene propaganda eller forbudt, ligesom frie tanker og åben meningsudveksling er det.
I de her samfund er man ikke interesseret i at blive klogere, fordi man jo allerede har alle svar og kender alle sandheder.
Vær derfor også opmærksom på hver gang, der kommer nogen ind ad døren her og foreslår, I skal lave film, der ikke tager udgangspunkt i undren, men alene står der, fordi vedkommende har en sandhed eller et budskab, der skal øses ud over masserne.
Den slags mennesker er på alle måder farlige! Ingen spreder så megen mørke som dem, der tror, at de har set lyset. Foreslå dem i stedet at lave en sekt som Rudolf Steiner, for de har ingen som helst forstand på – eller interesse i – kunst eller sandhed.
Rigtig god kampdag! Lad tvivlens fane flakke!