Berlingske 1. november 2025
TV2 sendte i oktober måned en kritisk dokumentar om de danske Steiner-skoler, ”Steiners skyggeside”.
Heri trådte tidligere ansatte og pårørende frem og delte deres erfaringer med flere Steiner-skoler i Danmark. Efterfølgende er lignende historier væltet frem på sociale og traditionelle medier, fx en oplysende Podcast, ”Trækugler og kobberstave”, hvor to tidligere elever, Jon Herstad og David Brandenhoff, nøgternt fortæller om deres årelange oplevelser med Steiner-pædagogikken. Og de er – ligesom en stor del af de øvrige, der er trådt frem – forfærdende.
På Facebook har en lukket gruppe med ”Kritiske vidnesbyrd om Steinerskoler og institutioner” fx fået mere end halvfjerds medlemmer, der deler rystende og dybt private oplevelser med hinanden.
Der er imidlertid også mange positive udsagn, der cirkulerer lige nu. Steiner bevægelsen har nemlig organiseret en modkampagne, hvor de har instrueret forældre tilknyttet skolerne om at meddele, hvor vidunderlige skolerne er.
Det har de gjort, fordi Steiner-skolerne har brug for at vinde den offentlige opinion og derfor fortsat oppebære den kvarte milliard kroner, de årligt modtager fra fælleskassen.
Det er ellers en i forvejen ganske velbeslået bevægelse, vi har med at gøre, idet der står Steiner skrevet hen over blandt andet Mercur Bank, milliardkoncernen Weleda og et betydeligt omfang af de produkter, der i supermarkeder sælges under betegnelsen ”biodynamiske”.
Hvis man ikke ønsker at støtte en obskur sekt, kan man jo overveje at afstå at købe produkter eller ydelser fra nogle af disse steder.
Ifølge skolerne selv gik der i 2025 ca. 2000 børn i dagtilbud og knap 3400 børn og unge i grundskoler og på ungdomsuddannelser, der alle er funderet i Steiner-pædagogikken. En pædagogik, der i modsætning til reel faglighed aldrig har været modtagelig overfor kritik, hvilket den igangsatte modkampagne da også vidner alt om.
Det indlysende ville jo have været at lytte til de mange smertefulde oplevelser, forældre og børn har med Steiner-pædagogikken, men ikke i Steiner-bevægelsen. Her afvises dårlige oplevelser rutinemæssigt, latterliggøres eller reduceres til enkeltstående tilfælde, der intet som helst har at gøre med grundlæggerens ufejlbarlige indsigter.
Det er ret åbenlyst, hvorfor Steiner-pædagogikken af fagfolk betegnes som ”ø-pædagogik”. Når man først er gået i land her, er der ingen vej tilbage, hvorfor dens metoder og tænkning da også har stået bomstille siden grundlæggelsen for mere end hundrede år siden.
Det er stadig Rudolf Steiners frit opfundne klarsyn, der udgør læren, den såkaldte antroposofi. Det er hans syngende racisme, okkultisme, forestillinger om skytsengle, karma-tænkning og tumpede ideer om reinkarnation, det hele bygger på.
”Hvis lyshårede og blåøjede mennesker uddør, vil den menneskelige race blive stadig dummere,” som han sagde og fortsatte: ”Lyst hår giver rent faktisk intelligens. Hvad lyse mennesker angår, tilføres der mindre næring til deres øjne og hår. I stedet forbliver den i hjernen, hvor den skaber intelligens. De stoffer, som lyse mennesker beholder i hjernen, anvender brun- og sorthårede mennesker til deres øjne og hår.”[i]
Rudolf Steiner mente også, at han igennem sine klarsyn havde indsigt i mange utopiers tabte sagnland, Atlantis.[ii] I bogen Atlantis and Lemuria fra 1911 forklarer han, hvordan Atlantis var hjemsted for avancerede åndelige og teknologiske indsigter.
Og man kan blive ved i det uendelige med at nævne eksempler på Steiner og antroposofiens obskure indsigter og slappe åndelighed, men jeg skal her spare læserne og i stedet henvise til oplysende links i bunden af denne kommentar. Blot her konstatere, at det fortsat lykkes bevægelsen at tale ned til andre fra et bemærkelsesværdigt lavt udgangspunkt.
Når eksemplerne på det selvudråbte universalgeni bliver for vulgære, så er bevægelsen hurtigt ude og understrege, at de skam ikke underviser i antroposofi, hvilket kan være rigtig nok, men det er også rigtigt at påpege, at skolerne, dagtilbuddene og hele cirkusset omkring sekten fra først til sidst er gennemsyret af antroposofien og dens dilettantiske og påståede videnskabelighed. Det er simpelt hen derfor, de eksisterer og ikke for at give tidssvarende undervisning til børn og unge, herunder mange sårbare elever, som omsorgsfulde forældre uafvidende har sendt i favnen på en statsfinansieret sekt.
Når man ikke åbent vil vedstå sit antroposofiske ophav, er det fordi, det er, hvad det er: Komplet uforsvarligt.
Det offentliges tilsyn med de danske friskoler er gennemgående meget lemfældigt, men enhver forælder kan jo træffe fornuftige valg på sine børns vegne. Det er faktisk forældres ansvar.
Overvejer man Steiner-skolerne bør man orientere sig på fx Steinerkritisk Forum eller sitet Waldorf Watch. Man kan også se ”De utvalda barnen” en stærk dokumentar fra svensk tv, eller journalistik på BBC eller den brandaktuelle østrigske dokumentar ”Apostel der Esoterik”.
[i] Rudolf Steiner: Health and Illness, Vol. 1, 1981, s. 85-86
[ii] https://rsarchive.org/Books/GA011/English/TPS1911/GA011_c01.html