A. E. Hotchner gav et hengivent portræt af vennen, mennesket og forfatteren Ernest Hemingway.

Nu holdes fortiden konstant op i nutidens nådesløse lys, og der redigeres flittigt, så man kan undgå det værste al alt: At nogen skulle føle sig krænket.

Et langt liv i forhånelsens tjeneste har ikke været befordrende for Carsten Jensens bestræbelser på at blive taget alvorligt som intellektuel.

Forundringen over livet og angsten for døden er med til at gøre os til det, vi er - mennesker til alle tider.

Den tydelige sammenkædning af kunst og kultur gjorde kulturbyåret til en succes.

Definitionen på »børnemishandling« er blevet noget mere vid, end jeg lige kunne erindre.

Hvis kunst udelukkende skal måles på dets bidrag til den nationale opbyggelighed, degenerer den. Kunst bør altid bedømmes uafhængig af nationale, politiske, etniske, kønsmæssige, religiøse eller seksuelle dagsordener.

Ét område synes kun i sparsom grad at have fundet vej til valgplakaterne, nemlig kulturområdet, og det er i grunden mærkeligt og - nå, ja - ærgerligt.

I Politiken, som fra starten var med til at afspore debatten ved at nedskyde rapporten, før den overhovedet var publiceret, følger lederskribenten sin egen læk til dørs: »Det ville have været en katastrofe, hvis anbefalingerne (...) blev taget alvorligt.”

Når vi ikke længere ser op til institutionerne, hvad spejler vi os så i? Digitale fora? Frygten for fremtiden? IKEA? 

Med socialkonstruktivismen og tilsvarende kulturrelative tilgange udfordrer man i disse år oplysningsideen dette væmmelige idéhistoriske projekt udformet af hvide, vestlige middelklassemænd med en overvejende heteroseksuel tilbøjelighed for i stedet gøre viden til noget relativt.

Hvis man kan forestille sig, at noget kan være anderledes, kan det også blive anderledes. Hvis man ikke kan, så må man jo som æslet ved vejsiden bare tage livet, som det kommer.

Mere end nogensinde har vi brug for at kunne øse af den samme brønd af kvalificeret viden.

Vi har brug for at blive opløftede som mennesker, og vi har brug for at blive beriget som samfund. Ikke for de få begunstigedes skyld, men for vores alle sammens skyld. For uden det ekstraordinære sidder vi alene tilbage med det ordinære.

De revolutionære og de reaktionære er fælles om at brænde det bestående ned på vejen til paradis, uanset om paradis ligger bagude eller forude.

Bertel Haarder havde fat i noget vigtigt, da han i et interview i Jyllands-Posten i juli slog fast, at man i grunden bare kunne nøjes med ét ministerium, nemlig Finansministeriet. »Nu bestemmer de ikke kun, hvor meget der skal spares - de bestemmer også hvordan,« som Haarder bemærkede.

Luften er gået af den skandinaviske krimiballon, der nåede højt op, men er løbet tør for nye idéer. Kommentar i Weekendavisen den 31. marts 2017

Politik er andet end følelser, men uden en følelsesmæssig forankring er det vanskeligt at lave holdbar politik. EU bliver nødt til at lære sine egne begrænsninger at kende. EU er en følelsesmæssig fiasko, men en rationel succes. Kommentar bragt på Mandag Morgen 18. september 2016.

Under Folkemødet på Bornholm d. 17/6-16 havde Grundtvigs Forum bedt mig holde Statsministerens åbningstale under titlen "Det lange lys på Danmark"

Tale holdt ved branchetræf i bogbranchen den 11. maj 2016